(Dansk)
.
Kundelogin

Applikationssupporter/tekniker

Mark Information søger en ny kollega som er dygtig til IT og brænder for at gøre hverdagen lettere for vores kunder. 

Vores nye kollega skal have en solid erfaring med at supportere kunder, der er på forskelligt niveau, når det kommer til IT, og det er centralt, at du forstår at kommunikere efter deres behov. Den primære arbejdsopgave vil være 1. level support, men der kan også være andre opgaver såsom at hjælpe kunderne med opsætning og opdatering af vores egne applikationer.

Forventede arbejdsområder

  • Applikationssupporter på vores produkter (WinTid, Kaba og på sigt gerne ProMark)
  • 1. og 2. level support, medansvar for kundecenter-opgaver
  • Telefonisk og mailkontakt med kunder på daglig basis
  • Opdatering af WinTid produkter på kunders drift- og testmiljøer
  • Konfigurering og afsendelse af HW terminaler og læsere

Vores ønsker

  • Du er en teamplayer, har ordenssans og kan stadig smile selvom det går stærkt
  • En selvstarter, der arbejder selvstændigt og energisk
  • God til at samarbejde med både kunder og kolleger på tværs af organisationen
  • Frisk på udfordringer i en travl hverdag, hvor der sker mange forandringer
  • Du har en relevant IT-uddannelse eller erfaring fra lignende stillinger
  • Du er vant til at arbejde med Windows som arbejdsstation og føler dig hjemme i MS Server produktpakken
  • Du ved, hvordan man bruger produkter som TeamViewer
  • Du taler og skriver flydende dansk, hvis du kan kommunikere på engelsk, er det en fordel, men ikke et krav
  • Du er ikke uvant med at tage en skrutrækker i hånden og bruge denne

Vi tilbyder

  • Et arbejde i et levende og dynamisk arbejdsmiljø, hvor kundefokus, service og fleksibilitet er nøgleord
  • Familiært kollegafællesskab med mange sociale arrangementer og et arbejdsklima, hvor der lægges vægt på hver enkelt medarbejders trivsel
  • Løn og personalegoder, der modsvarer stillingens ansvar
  • 37 timers arbejdsuge

Interesseret i jobbet?

Send venligst en ansøgning og dit CV til Bo Køhlert, på job€mark-info.com hurtigst muligt. Vi holder jobsamtaler løbende og ønsker stillingen besat hurtigt muligt.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Bo på tlf. 2999 9030.

 


OM MARK INFORMATION

Mark Information er en markedsledende leverandør inden for Workforce Management i Norden med mere end 400 kunder inden for de fleste brancher. Vores ProMark-løsning hjælper virksomheder med at øge produktiviteten og opnå besparelser gennem planlægning af de rette ressourcer til rette tid og rette opgave og sikrer korrekt aflønning på den mest effektive måde. Mark Information er grundlagt i 1981 og har godt 50 ansatte. Vi har hovedkontor i Lyngby og er også repræsenteret i Sverige, Norge, Storbritannien og Rumænien.