(Dansk)
.
KUNDEHISTORIE
Kundelogin
Få vores nyhedsbrev

Modtag aktuelle nyheder og vigtig viden om Workforce Management ca. en gang om måneden

Alliance Healthcare

Levering af høj standard

For Alliance Healthcare betyder ProMark at de let kan identificere, hvilke omkostninger der hører til et servicecenter i en bestemt periode, og med det samme udskrive detaljerede omkostningsrapporter.

Alliance Healthcare blev dannet som et kooperativ i 1930'erne og er i dag den førende distributør og en gros-forhandler af farmaceutiske, medicinske, sundheds- og skønhedsprodukter i Storbritannien.

Virksomheden forsyner et netværk på 2000 Boots-materialister og 15.000 uafhængige forhandlingssteder. Alliance Healthcare tilbyder et højt serviceniveau med to daglige leveringer fra et netværk på 11 servicecentre i hele Storbritannien og en arbejdsstyrke på ca. 3900 medarbejdere.

Siden 2000 har Alliance Healthcare gennemgået en udvidelse over hele Europa og arbejder nu i 15 lande med en årlig omsætning på 2,5 milliarder engelske pund.

Alliance Healthcare - levering af høj standard

"Det nye system betyder, at vi let kan identificere, hvilke omkostninger der hører til et servicecenter i en given periode, og med det samme udskrive detaljerede omkostningsrapporter."

Gordon Cox
 Alliance Healthcare


Tid til at udskifte det gamle system

Det system, som Alliance Healthcare tidligere anvendte, var forældet og for omstændeligt. Det var meget svært at få adgang til data, når der var behov for det, og det havde negative følger for ledelsen af arbejdsstyrken og virksomheden generelt. Med et aldrende tids- og fraværsstyringssystem, der ikke længere kunne opfylde behovene i driften, gik Alliance Healthcare ud for at finde gode bud på en erstatning af den antikverede software.

I et marked med små indtjeningsmuligheder er det vigtigt, at implementeringen af et nyt system giver hurtig og præcis adgang til centrale data. Efter at have forhandlet med en række forskellige leverandører blev ProMark valgt og implementeret i oktober 2003.

Alliance Healthcare valgte ProMark af flere forskellige grunde, ikke kun fordi produktet opfyldte de umiddelbare behov for løn- og tidsstyring og havde den rigtige pris. Alliance Healthcare ønskede også at kigge længere frem i tiden og kunne se mulighederne for en rentabel investering i kraft af, hvad andre ProMark-moduler kunne tilbyde.

"Selvom vi ikke bruger ProJob endnu, kan vi tydeligt se den fordel, der vil være i at kunne registrere aktiviteter helt ned til pr. time, og det er en løsning vi overvejer i fremtiden," siger Gordon Cox.

Gordon Cox, Alliance Healthcare


Problemfri integrering og konstant ydeevne

Med udgangspunkt i det gamle system, som var samlet i ét servicecenter i oktober 2003, har ProMark-integrationsteamet leveret en komplet funktionel software til hele virksomheden i løbet af en periode på 6 måneder, således at alle Alliance Healthcare-medarbejdere blev betalt via ProMark i maj 2004.

Efter installationen har softwaren gjort det muligt for ledelsen at få et meget mere præcist billede af omkostningerne for servicecentrene. ProMark reducerer tidsforbruget til administration, registrering og godkendelse, minimerer omfanget af manuel indtastning af data om arbejdstid og fravær og har en brugervenlig og intuitiv brugergrænseflade.

Pålidelige og præcise forretningsdata er afgørende for Alliance Healthcares succes på lang sigt. Med store lønomkostninger og små indtjeningsmuligheder skal ledelsen kunne stole på de data, de har, og kunne få de oplysninger, som de har brug for.

"Det nye system betyder, at vi let kan identificere, hvilke omkostninger der hører til et servicecenter i en given periode, og med det samme udskrive detaljerede omkostningsrapporter," forklarer Gordon Cox.

Underbygning af forretningsmæssig succes

Kundeservice er en vigtig del af Mark Informations tilbud. Alliance Healthcares dedikerede account manager og kundesupporten hos Mark er altid inden for rækkevidde til at løse problemer og foreslå nye måder at bruge systemet på.

Mark Information har en serie af produkter, der tilbyder effektive løsninger til indsamling af data og styring af arbejdstid og fravær, vagtplanlægning og produktionsregistrering. Disse funktioner er uundværlige for virksomheder, der ønsker at klare sig godt under udfordrende økonomiske betingelser. ProMark forbinder værktøjerne i moderne ledelse med den virkelige verden og giver kunderne et solidt fundament for at tage faktabaserede beslutninger. Softwaren muliggør hurtig og let indhentning af data og reducerer omkostningerne ved at levere opdaterede tal efter behov.

"Vores tidligere system var meget tidskrævende, mens ProMark er baseret på en meget mere brugervenlig teknologi, hvor jeg kan få en rapport i løbet af et minut. Vi er meget tilfredse med, hvor godt installationen er forløbet og den problemfri overførsel af viden mellem servicecentrene," afslutter Claire Freeman.

Alliance Healthcare