(Dansk)
.
Kundelogin

VikingGenetics – ny kunde i folden

30-03-2016

Aftalen omfatter standard komme/gå- og fraværsregistrering for 200 registranter i 3 lande samt modul til bemandingsplanlægning

VikingGenetics logoI marts 2016 indgik VikingGenetics, en af verdens førende virksomheder inden for tyreavl med base i Randers, en aftale med Mark Information om implementering af ProMark til 200 registranter på 3 forskellige lokationer – 120 i Danmark, 50 i Sverige og 35 i Finland.

Aftalen omfatter standard komme/gå- og fraværsregistrering (ProTime) samt vores modul til bemandingsplanlægning (ProRoster) i alle 3 lande. I Danmark har VikingGenetics valgt den webbaserede portal-løsning (ProPortal) som brugerflade, mens medarbejdere i Sverige vil tilgå løsningen via ProPC (en Windowsbaseret terminal), og Finland vil anvende PC-Mark.

”Der er flere årsager til, at vi har valgt at gå med ProMark. Det overskuelige modul til bemandingsplanlægning og at Mark Information kunne imødekomme vores ønske om en hurtig implementering på 1 måned vægtede højt”, siger Andreas Storm, Group Business Controller hos VikingGenetics.

”Vi er glade for, at VikingGenetics har valgt at implementere netop vores løsning”, siger Michael Dupont Fischer, direktør i Mark Information Danmark. ”Det er et godt bevis på, at ProMark står stærkt i konkurrencen på markedet – også i forhold til internationale virksomheder”.

Projektet starter op med det samme med et intenst implementeringsforløb i Danmark. Herefter følger Sverige og Finland i henholdsvis maj og juni.


Om VikingGenetics
VikingGenetics er en af verdens førende virksomheder inden for tyreavl med base i Randers. De investerer mange penge i research hvert år og anvender den seneste teknologi. VikingGenetics har et effektivt avlsprogram og tester kvaliteten af ca. 450 tyre inden for racerne Holstein, VikingRed og Jersey. Det årlige salg tæller ca. 4 millioner doser til hjemmemarkederne og mere end 50 lande verden over.