(Dansk)
.
Kundelogin

Velkommen til Aarhus Universitet som ny ProMark-kunde

26-06-2015

ProMark er ny kandidat på Aarhus Universitet

Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet, der skaber og deler viden. Universitetet blev grundlagt i 1928 og er i dag i den absolutte verdenselite på flere forskningsfelter.

Aarhus Universitet (AU) er blandt verdens 10 bedste universiteter grundlagt inden for de seneste 100 år og har en lang tradition for partnerskaber med nogle af verdens bedste forskningsinstitutioner og universitetsnetværk.

Gennem  samarbejde med myndigheder og erhvervsliv har AU et stærkt engagement i samfundsudviklingen. AU har som mål at bidrage til at løse de globale og komplekse udfordringer, som verden står over for. Derfor tilstræber universitetet at forene forskernes høje faglighed med samarbejde på tværs af faggrænser for at kombinere forskning på nye måder. Det sker i tæt kontakt med verden udenom og skaber grundlag for, at universitetet er internationalt konkurrencedygtigt inden for forskning, uddannelser, talentudvikling og videnudveksling.

Aarhus UniversitetAU har ca. 10.000 ansatte og 44.500 studerende – heraf er de 5000 udenlandske studerende. Universitetet optager årligt knap 7000 studerende og uddanner 4000 kandidater.

ProMark Workforce Management-løsningen hos AU kommer til at omfatte tids-, fraværs- og projektregistrering for op til 10.000 registranter baseret på den seneste portalteknologi og indebærer enkel og let rapportering via tynde klienter.

ProMark vil have integration til bl.a. SLS Løn, SLS Frav, Navision Stat, mit.au.dk, IDM, BI og Auhra.

I første fase vil understøtte en grundløsning understøtte ca. 3500 registranter. Det fulde scope er hele AU dvs. ca. 10.000 ansatte.

Projektet startede i april 2015 og går i drift med første fase i januar 2016.