(Dansk)
.
Kundelogin

Valmont SM indgår aftale med Mark Information

18-09-2017

Aftalen omfatter en komplet ProMark-løsning til ca. 600 registranter og vil øge effektiviteten i organisationen.

Valmont SM indgår aftale om komplet ProMark-installationValmont SM – en dansk producent af tunge, komplekse stålkonstruktioner – har for nylig indgået aftale med Mark Information om implementering af en komplet ProMark-løsning til ca. 600 registranter.

Løsningen omfatter stort set alle vores moduler for at understøtte Valmont SM’s forretningsprocesser på den mest optimale måde og dermed øge effektiviteten i organisationen, herunder:

  • Komme/gå- og fraværsregistrering for både timelønnede medarbejdere og funktionærer (ProTime)
  • Automatiserede notifikationer i tilfælde af manglende registreringer og/eller godkendelser (ProNotify)
  • Opsamling af timer på ordrer med henblik på optimering af produktionsprocessen (ProJob)
  • Brugerflader til opsamling af registreringer i form af LAN-Touch-terminaler, ProPC og ProMobile til de mobile medarbejdere
  • Webbaseret adgang til ledelsesoverblik og godkendelser (ProPortal)
  • Webbaseret værktøj til bemandingsplanlægning til håndtering af flerholdsskift (ProRoster)
  • Integration til ERP-, produktions- (AX2009) og lønsystem (Lessor)
  • Rapporter og statistikker (ProReport) og Business Intelligence-modulet ProBI

“I dag håndterer Valmont alle deres workforce management-processer manuelt”, siger Michael Dupont Fischer, der er Country Manager i Mark Information Danmark. ”Med implementeringen af ProMark får Valmont SM ikke bare en moderne, automatiseret løsning, men også øget gennemsigtighed i deres data og muligheden for at skubbe information om ordrer ud til medarbejderne, så de kan følge med i status og tidsforbrug”.

Projektet starter op i denne måned med en pilottest, der omfatter en enkelt forretningsenhed. Denne forventes at gå i drift senere i år. Herefter følger en total udrulning til resten af organisationen i løbet af 2018.

 

Om Valmont SM
Valmont SM producerer, monterer og vedligeholder tunge, komplekse stålkonstruktioner til en bred vifte af industrier, herunder vindmølleindustri, olie og gas, procesindustri og transportanlæg. Valmont SM er beliggende i den sydlige del af Danmark nær Aabenraa.