ProMark er certificeret som integreret med cloudløsninger fra SAP
10-01-2022Denne SAP-certificering er et naturligt skridt i vores udvikling for at kunne støtte virksomheder på deres moderniseringsrejse, hvor cloudløsningerne er i front.
Med ProMark kan virksomheden indsamle tids- og fraværsdata, som er validerede i forhold til kundespecifikke arbejdstidsaftaler og overenskomster, herunder fleksibel håndtering af afvigelser. Dermed skabes det komplette løngrundlag for alle typer medarbejdere. Ved at integrere ProMark med SAP® SuccessFactors®, kan virksomheder opnå en fuldstændig optimeret forretningsløsning – uden dyr, kundespecifik udvikling og vedligehold. "Vi er glade for, at ProMark har opnået SAP-certificeret integration med cloudløsninger fra SAP," siger Morten Janum, CIO i Mark Information. "Denne SAP-certificering er et naturligt skridt i vores udvikling for at kunne støtte virksomheder på deres moderniseringsrejse, hvor cloudløsningerne er i front." Den certificerede løsning understøtter udtræk og overførsel af HR-stamdata fra SAP SuccessFactors-løsninger til ProMark og returnering af løn- og fraværsrelaterede data til SAP SuccessFactors-løsninger – i realtid. På den måde komplementerer ProMark SAP SuccessFactors-porteføljen og hjælper virksomheder med at håndtere medarbejdernes arbejdstid og fravær i overensstemmelse med gældende regler og aftaler. Det øger effektiviteten i lønforberedelserne og sikrer korrekt løn til tiden. SAP Integration and Certification Center (SAP ICC) har certificeret, at ProMark 5.23.00 integrerer med SAP SuccessFactors-løsninger og SAP ERP via standard integrationsteknologier eller kører som en add-on til en cloudløsning fra SAP. For mere information, kontakt:
|