Ny Director of Project & Task Management
11-08-2022Vi er glade for at kunne byde Shabana Amanat velkommen som ny Director of Project & Task Management og en del af ledelsen i PFS.
Som Director of Project & Task Management vil Shabana lede vores team af projektledere, som styrer ProMark implementeringsprojekter på alle markeder for at sikre, at vores kunder kommer godt fra start. Shabana bliver også involveret i de løbende kundeopgaver i tæt samarbejde med vores mere end 20 konsulenter for at sikre leverancer af høj kvalitet til tiden. Derudover bliver Shabana ansvarlig for at indføre mere agile processer i vores leverancemodel for at optimere vores evne til at håndtere stadig større og mere komplekse kundeprojekter og -opgaver, både lokalt og globalt. Shabana bliver en del af ledelsen i PFS sammen med CEO Torkel Olrik, projektlederne og vores konsulentteamledere. |