(Dansk)
.
Kundelogin

Grafisk Maskinfabrik vælger ProMark

28-09-2016

Med løsningen får Grafisk Maskinfabrik overblik over, hvilket job den enkelte medarbejder arbejder på og tidsforbruget fordelt på jobs

Grafisk MaskinfabrikGrafisk Maskinfabrik har i september 2016 indgået aftale med Mark Information om implementering af ProMark Workforce Management-løsning.

Løsningen omfatter standard komme/gå-registrering for 60 timelønnede medarbejdere. Registreringerne skal ske via ProPC, vores Windows-baserede terminal til PC eller tablet. Derudover har Grafisk Maskinfabrik også valgt modulet ProJob, som er en løsning til optimering af produktionsprocesser gennem indsamling af kritiske jobdata, herunder forbrug af tid på specifikke opgaver.

”Det var vigtigt for os at få et overblik over, hvilket job den enkelte medarbejder arbejder på, og at kunne opsamle tidsforbruget fordelt på jobs. Her lever ProMark op til vores krav, uden at det kræver specielle tilretninger”, siger Hans Jørgen Schjøtt, CFO hos Grafisk Maskinfabrik. ”Vi får også et system, som vi ikke udnytter fuldt ud fra starten, så vi kan udvikle virksomheden inden for rammerne af ProMark”.

Kontakten til Grafisk Maskinfabrik er opstået på baggrund af en henvendelse fra CFO Hans Jørgen Schjøtt, som har kendskab til ProMark fra et tidligere job.

”Kundetilfredshed og -loyalitet er vigtige fokusområder her i Mark Information. At kunder som Grafisk Maskinfabrik selv henvender sig til os for at gå i dialog om en løsning, er den bedste anbefaling vi kan få, og udtryk for, at ProMark hjælper virksomheder med at skabe resultater ved at effektivisere deres processer og dermed forbedre deres produktivitet”, siger Jens Estrup, vicedirektør i Mark Information.

Projektet startede op med et projektplanlægningsforløb i midten af september, og løsningen forventes af gå i drift i oktober 2016.

 

Om Grafisk Maskinfabrik
Grafisk Maskinfabrik er en dansk ingeniør- og produktionsvirksomhed med hovedsæde i Nordsjælland. Virksomheden fremstiller og sælger maskiner og udstyr til primært den grafiske branche – og har især et stærkt navn inden for udstyr til fremstilling af selvklæbende etiketter. I 2006 blev GM tildelt Børsens "Gazelle 2006" pris for exceptionel vækst i løbet af de sidste 3 år.