(Dansk)
.
Kundelogin
Få vores nyhedsbrev

Modtag aktuelle nyheder og vigtig viden om Workforce Management ca. en gang om måneden

Komme/gå- og fraværsregistrering - ProTime

ProTime er ProMarks basismodul som sikrer korrekt registrering af medarbejdernes fremmøde og som via integration til lønsystemer automatiserer processer til sikring af det rette løngrundlag

ProTime tidsregistrering

Komme/gå- og fraværsregistreringProTime er et tidsregistreringssystem der passer til alle typer virksomheder og til såvel funktionærer som timelønnede. ProTime er fleksibelt og let at konfigurere da der er lagt betydelig vægt på brugervenlighed og enkel administration af systemet.

Når virksomhedens aftaler og overenskomster er lagt ind i ProTime, er det let for brugere at oprette parametre, vedligeholde data mht. medarbejdernes stamoplysninger, regler for møderegistrering, godkendelsesprocedurer, rapportering og lønoverførsel. ProTime håndterer alle overenskomstregler for overtidsberegning, tillæg, fravær, afrundinger, saldi m.m. og forhindrer eksempelvis at en medarbejder kan afholde mere ferie end der er optjent.

Medarbejderen registrerer selv alle daglige hændelser, der er relateret til komme/gå-registrering og fravær via webbaserede portaler, brugervenlige terminaler, smartphones og lignende. Portaler og terminaler giver også medarbejderen adgang til at se sine løbende saldi for arbejdstid, ferie, flex/afspadsering mm.

Som ID-medie kan vælges bl.a. stregkodekort, magnetkort, Mifare, HID, RF-brikker, biometri eller blot en indtastet kode.

Ved eventuelle afvigelser i forhold til hvornår medarbejderen forventes at møde (mødt for sent, gået for tidligt, fravær mv.), bedes medarbejderen angive årsag. Ved at lade medarbejderen selv validere sine registreringer og afvigelser, lettes den daglige administration for ledere som kun behøver at godkende specifikke typer afvigelser.

Medarbejderen registrerer fx:

  • Mødt
  • Gået
  • Fravær (fortid/fremtid) og årsag til fravær såsom eksternt møde, læge mv.
  • Ændre dagsskema
  • Ændre afdeling
  • Ændre gruppe
  • Valg af tillæg (antals- eller tidstillæg)
  • Hente medarbejderinformation (konti, restferie mv.)
  • Frokostpause (start/stop)
  • Gået tidligt (med årsag)
  • Mødt igen (med årsag)

ProTime kan til enhver tid fremvise de enkelte medarbejderes fremmøde og fravær. Det er ligeledes muligt at få rapporter og statistikker på fravær delt op på fx medarbejderkategorier, forskellige geografiske lokationer mv.

ProTime forenkler rapportering og administration

Med ProTime automatiseres de manuelle processer igennem eliminering af manuelle arbejdsgange, nedbringelse af forespørgsler omkring opsparet ferie, flextid mv. samt håndtering af fremmødeafvigelser, ved at medarbejderne selv i hovedreglen registrerer disse. Dette sparer betydelig tid for såvel medarbejdere som den centrale løn- og HR-administration.

Det opdaterede overblik over fravær via relevante rapporter giver virksomheden mulighed for at iværksætte indsatser for nedbringelse af ikke alene fravær med ofte betydelige besparelser til følge, men også andre ledelsesmæssige udfordringer. Jf. at øget fravær ofte er et symptom på andre udfordringer i virksomheden som kræver opmærksomhed.

Med opdaterede realtidsdata har man til enhver tid fingeren på pulsen og er sikret et faktuelt og validt beslutningsgrundlag, som samtidig via standardintegrationen til lønsystemet giver det korrekte udbetalingsgrundlag i en automatiseret proces.

Store besparelser med ProTime

Erfaringerne viser at ProTime kan reducere organisationers administrative omkostninger med op til 3% igennem automatisering af de manuelle processer, færre forespørgsler til lønadministrationen og automatisering af godkendelsesprocedure for ledere.

Igennem indsigt i fravær på tværs af medarbejderkategorier, geografiske lokationer m.v. viser erfaringer ligeledes at det er muligt at reducere fravær med helt op til 25% igennem målrettede processer.

ProTime er ofte en løsning der kan tjene sig selv hjem inden for et år afhængig af den specifikke virksomheds situation.