(Dansk)
.
Kundelogin
Få vores nyhedsbrev

Modtag aktuelle nyheder og vigtig viden om Workforce Management ca. en gang om måneden

E-mail advisering

ProNotify er automatiseret advisering om manglende registreringer og godkendelser som forenkler administrationen og giver et forbedret løngrundlag

Få notifikationer og vær proaktiv

ProNotifyProNotify tilbyder automatisk advisering i form af individuelle mails, sms eller melding i portal til medarbejdere og ledere i tilfælde af uoverensstemmelser eller specifikke hændelser registreret i ProMark.

Der er mulighed for at sætte advisering ved:

  • manglende registreringer (kommet, gået, fravær, årsager samt projektregistreringer)
  • manglende kvittering for udfyldt lønperiode (for funktionærer som kun registrerer fravær)
  • manglende godkendelser
  • brug af specifikke årsager
  • fødselsdage og jubilæer
  • alarm på døre med adgangskontrol
  • færdige batchjobs afviklet på server
  • fejl og afvisninger ved udveksling af data til/fra andre systemer (HR/løn/ERP)

Enhver notifikation igangsættes ved en specifik hændelse, eller alternativt ved at definere et antal dage før eller efter lønperiodens udløb hvor notifikationen skal udsendes.

En notifikation kan være en påmindelse til alle medarbejdere om eksempelvis at indgive kilometerregnskab eller huske en jævnligt tilbagevendende registrering inden periodens udløb.

En mere avanceret type notifikation er individuelle mails som sendes til medarbejdere, godkendere eller ledere alt efter hvad det drejer sig om, dvs. efter forud definerede parametre. Indholdet i mailen fastsættes i en skabelon med variable data for modtager, afsender og indhold ud fra de resultater ProNotify har fundet ved gennemgangen af registreringer og data.

Det er muligt at sende notifikationer til en stedfortræder, defineret i ProMark, og at undlade notifikationer til medarbejdere på eksempelvis orlov, så der ikke ligger unødige notifikationer og venter.

Notifikationer kan modtages i ProPortal eller sendes som e-mail eller sms, så de når modtageren på den mest hensigtsmæssige måde.

Klare fordele med ProNotify

ProNotify sparer lønadministrationen både for besværet med at huske på at udsende påmindelser, måske gentagne gange - og for tid til fremsøgning af hvad der mangler af registreringer, godkendelser eller brug af årsager. Det hele sker automatisk på fastsatte tidspunkter.

Hvis en arbejdsleder har udført sine godkendelser, men en anden mangler nogle, sendes notifikationen udelukkende til den relevante person. Dvs. ingen unødige mails, kun nødvendig notifikation.

I ProNotify er det enkelt at sætte notifikationer op, og der er fuldt overblik over sendte og planlagte notifikationer.

Med denne hjælp til proaktivt at færdiggøre løngrundlaget, sikres at registreringer og godkendelser sker i tide inden lønperiodens afslutning, og giver mindre tidspres i lønbehandlingen.

Praktisk udbytte

Med ProNotify får virksomhedens lønadministration advisering når noget ikke er som det skal være, hvilket er med til at sikre at registreringer og nødvendige godkendelser er i hus i tide - og dette endda uden manuel indsats. Korrekt og rettidig løn sikrer medarbejdertilfredsheden.

Proaktiv advisering til lederen om specifikke hændelser eller udeblivelse af sådanne sikrer at lederne ikke skal bruge unødig tid på at lede efter uoverensstemmelser og dermed kan de fokusere på virksomhedens kerneområder.

ProNotify betyder øget effektivitet i lønadministration samt i selve produktionen.