(Dansk)
.
Kundelogin
Få vores nyhedsbrev

Modtag aktuelle nyheder og vigtig viden om Workforce Management ca. en gang om måneden

Opsamling af produktionsdata – ProJob

ProJob er løsningen til optimering af virksomhedens produktionsprocesser og -omkostninger gennem oversigter, indsamling af produktionskritiske jobdata, effektiv rapportering og integration til ERP-systemet

ProJob indsamler og validerer produktionskritiske jobdata

Opsamling af produktionsdata med ProJob - produktionsrapporteringProJob indeholder stamdata relateret til ordre/operation, workcenter, ressource, materiale og medarbejder, samt opsamler og lagrer data og operationel information fra produktionsjob.

Medarbejdernes registreringer kan skræddersys med meget stor detaljeringsgrad:

  • Job ind og ud forbundet med hhv. mødt- og gået-registrering
  • Brug af stregkoder til job ind, antalsmeldinger mv.
  • Mulighed for central styring af registreringer på linjejobs
  • Skift af tilstand på operation, fx opstilling/produktion/maskinstop
  • Valg af workcenter/ressource, fx på hvilken maskine udføres den givne operation
  • Antalsmelding med godkendte og kasserede, evt. fordelt på kassationsårsager
  • Materialeforbrug
  • Skift job
  • Ventetidsjob
  • Give advarsel eller kræve årsagsangivelse ved afvigelse fra givne kriterier, fx ved 10% for mange godkendte

ProJob integreres gerne med ERP-systemet som fodrer ProJob-databasen med produktionsplaner i form af ordrer og operationer. ProJob indsamler informationer om:

  • Tidsforbrug pr. ordre/operation/workcenter/ressource eller tilstand (standardtid versus normtid)
  • Status på gennemførte ordrer/operationer
  • Producerede antal fordelt på godkendte og kasserede, evt. fordelt på årsag
  • Omkostninger pr. ordre/operation/medarbejder udtrykt i tid pr. lønart
  • Materialeforbrug

De realtidsbaserede registreringer fødes tilbage til ERP-systemet for at kunne opdatere produktionsplaner. ProJob bidrager ligeledes med information til fastsættelse af optjent akkordløn og tillæg.

ProJob giver overblik over fremdrift på ordrer og mulighed for at kontrollere om de rigtige medarbejdere arbejder på de ønskede ordrer.

Med ProJob er det ligeledes muligt at gennemføre:

  • Målinger af maskiners køretider, stoptider, tilkaldetider, reparationstider m.v.
  • Automatiske maskintidskorrektioner ved eksempelvis énmandsbetjening af en tomandsbetjent maskine
  • Kontering af maskintid direkte fra terminalerne på produktionsgulvet

ProJob kan også håndtere komplicerede algoritmer for fordeling af tid så som:

  • En operatør på flere operationer
  • Flere operatører på samme operation
  • Medarbejdertid versus maskintid på en operations
  • Ligelig tidsfordeling mellem operationer og relativ tidsfordeling

Desuden leverer ProJob data til analyse af fx lønomkostninger pr. ordre eller vare, produktivitet, effektivitet, sammenligning af standardtider med reelle tider og eksempelvis kassationer/maskinstop pr. ordre, maskine eller medarbejder.

Data opsamles typisk via terminaler der opsættes bekvemt i forhold til operationer, i kombination med webbasererede portaler og PC-klienter. Ved benyttelse af PC-klienter kan man få direkte adgang til såvel elektronisk tegningsarkiv, operationsbeskrivelser, instruktioner som videosekvenser, der fx kunne vise korrekt montage, opspænding m.m.

ProJob identificerer forbedringsområder

ProJob sikrer en smidig, online registrering af produktionskritiske parametre direkte fra produktionsgulvet, samt online overførsel af registreringerne til ERP-systemet. Samtidig overvåger ProJob fremdrift på produktionsordrer og hjælper med at sikre anvendelse af de rigtige medarbejdere på de ønskede ordrer.

Den avancerede opsætning i ProJob giver mulighed for at validere den enkelte operatørs:

  • Forbrugte tid kontra normtidsgrundlag
  • Registreret kontra planlagt antal produceret
  • Kassationsprocent
  • Materialeforbrug
  • Manglende kvalifikation hos operatør i forhold til krav

Data som herefter kan valideres og bruges til opdatering af produktionsplaner i ERP-systemet. Man kan med andre ord umiddelbart justere i planerne for en optimal og fleksibel udnyttelse af personale, maskiner og materiale.

Ydermere leverer ProJob korrekte, valide og opdaterede data til analyser.

ProJob skaber varige forbedringer af produktiviteten

Med ProJob er det muligt for virksomheden umiddelbart at optimere og effektivisere produktionen igennem indsigt i forhold som:

  • Anvendelse og vedligehold af virksomhedens produktionsudstyr via opsamling af udnyttelsestider, effektivitet og fejlårsager
  • Korrekt logistikstyring via understøttelse af virksomhedens informationsflow i den samlede værdistrøm (opdatering af forbrugte og producerede varer mv.)
  • Hvorfor kvaliteten ikke er i overensstemmelse med kvalitetsmål
  • Hvorfor leveringstider ikke opfyldes som planlagt
  • Hvorfor produktionsomkostningerne er for høje

Med ProJob får virksomheden detaljeret viden om, overblik over styring af:

  • Produktionsprocesserne på fabriksgulvet
  • Årsagsafvigelser så som ventetider ved maskiner, manglende materialer , for høj normtid i forhold til medarbejderkvalifikationer osv.
  • Produktionsomkostninger så som overarbejdstillæg som måske kan reduceres gennem bedre planlægning

Erfaringerne viser at produktiviteten ofte kan forbedres med op til 12%, primært gennem bedre udnyttelse af virksomhedens ressourcer. Endvidere kan forbedret leveringssikkerhed og reduktion af produktionsomkostninger opnås gennem den indsigt som ProJob kan tilvejebringe; eksempelvis data til monitorering af produktions- og spildtider, effektivitet og fejlårsager. En gevinst som vel at mærke er tilbagevendende år efter år, og som via den større gennemsigtighed omkring processerne på produktionsgulvet gerne tilfører yderligere gevinster.