(Dansk)
.
Kundelogin
Få vores nyhedsbrev

Modtag aktuelle nyheder og vigtig viden om Workforce Management ca. en gang om måneden

LAN-Touch terminalen på prøvetur hos Radiometer

Medio maj 2011 opsatte Mark Information ny ProMark-terminal i test hos Radiometer

LAN-Touch terminalen på prøvetur hos Radiometer Den nye LAN-Touch terminal har siden maj 2011 været anvendt i drift hos Radiometer. Ca. 100 medarbejdere har dagligt anvendt terminalen til både komme/gå- og jobstemplinger. I alt mere end 12.000 stemplinger er det blevet til, og terminalen har fungeret problemfrit!

Ole Christoffersen, ProMark-ansvarlig hos Radiometer, har været ganske tilfreds med afprøvningen. ”Designmæssigt har Mark rykket sig markant med den nye terminal i forhold til både konkurrenterne og de forrige terminaler. Det samme gælder opsætning, konfiguration og administration af selve terminalen, som nu sker centralt via en Browser. Der har også været yderst positive tilbagemeldinger fra brugerne”.

Terminalen blev opsat og testet på en eftermiddag, og inden Mark Informations konsulent var tilbage ved terminalen igen efter at have konfigureret på en browser i et andet lokale, var medarbejderne allerede i gang med at stemple, for – som de sagde: ”vi kan da ikke vente med at prøve den nye terminal, når den nu virker”!

Vi kan da ikke vente med at prøve den nye terminalEt par dage senere hørte vi, at medarbejderne var strømmet til fra andre afdelinger for at prøve den nye terminal, så endnu en terminal er nu opsat til at betjene yderligere 400 medarbejdere.