Hjem > produkter > Planlægning > ProPlanning
ProPlanning
Er dine medarbejderressourcer til stede på rette tid og sted?
ProPlanning er et værktøj som hjælper virksomheden med effektivt at opnå den optimale bemanding af sine ressourcer op imod job- og aktivitetsbehov.
Planlægning i ProPlanning sker i 3 procestrin:
- Identifikation af opgaver der skal løses og hvornår
- Allokering af ressourcer til udførelse af opgaverne
- Gennemførelse af planen og håndtering af eventuelle afvigelser
– vel at mærke samtidig med at der tages højde for kvalifikationer, arbejdstid, og love og overenskomstmæssige regler efterleves.
Opgaver og den tidsmæssige planlægning heraf er ofte kendt, enten i kraft af ERP-systemer, eller fx ved faste åbningstider og deraf afledte opgaver og rutiner. De opgaver der ønskes udført, defineres typisk ved at skulle udføres på et givent sted og tidspunkt, og ligeledes ved at der kræves bestemte kompetencer.
Uanset om opgaverne defineres af åbningstider eller et ERP-system, er der meget sjældent i samme system viden om medarbejdernes aktuelle mødeplaner, regler og kvalifikationer.
Grundelementet i ProMark er medarbejdernes mødeplaner, ferie, helligdage mm. og håndtering af den enkelte medarbejders kvalifikationer samt registrering af faktiske arbejdstid, for i sidste ende at kunne levere et korrekt aflønningsgrundlag.
Netop kombinationen af de planlagte opgaver og viden om den enkelte medarbejders mødeplaner og kvalifikationer gør at ProMark er et unikt værktøj til at opnå den rette bemanding.
ProPlanning gør allokering af ressourcer let og overskuelig ved, på grafisk vis, at synliggøre opgaver og ledige ressourcer og deres kvalifikationer. ProPlanning hjælper med at finde den rette ressource til udførelse af en given opgave og sikrer samtidig at love og overenskomster efterleves.
Uanset hvor godt der planlægges, vil der ofte opstå uforudsete hændelser. Produktionsmaterialer kan mangle, et maskinnedbrud kan opstå, nye opgaver kan tilkomme, eller en medarbejder kan blive syg. ProPlanning håndterer alle disse hændelser og hjælper med replanlægning eller reallokering af medarbejdere.
Planlægning i ProPlanning
Identifikation af opgaver
I ProPlanning kan virksomheden definere sine egne job- og aktivitetsprofiler som kan lægges ind til bemanding fremadrettet, ligesom virksomheden kan definere sine egne job- og aktivitetsprofiler baseret på medarbejderkompetencer og bruge disse som det fremadrettede planlægningsgrundlag.
Med ProPlanning fremskrives de eksisterende mødeplaner for en specifik periode, og samtidig medfølger evt. krav til medarbejdernes kvalifikationer på de forskellige vagter/mødetider. Man kan vælge at ændre, tilføje og slette i planen ud fra aktuelle forhold – helligdage, ferielukning, sæsonudsving mv. - og derefter ligger der en behovsplan der skal bemandes.
I forbindelse med fremskrivningen kan man medtage den ’normale’ bemanding på de enkelte dage og vagter, sådan at planen i større eller mindre udstrækning allerede ligger klar. Herfra skal der så tages højde for de personrelaterede afvigelser så som ferie, planlagt fravær, kurser mm.

Effektiv allokering af medarbejdere
ProPlanning matcher medarbejderstaben med de planlagte behov/opgaver/vagter og præsenterer på skærmen relevante medarbejdere med de rette kvalifikationer og eventuelle øvrige kriterier man har behov for (evt. også medarbejdere fra en anden afdeling om man vil).

Gennemførelse og håndtering af afvigelser
ProPlanning synliggør afvigelser og stiller værktøjer til rådighed til effektivt at foretage replanlægning af opgaver såvel som identifikation af ledige ressourcer og dermed reallokering af medarbejdere.

Virksomhedernes udbytte af ProPlanning
Minimering af produktionsomkostninger samt udnyttelse af ledige ressourcer er væsentlige parametre i samtlige virksomheder. Ligesom opretholdelse af leveringsevne og fleksibilitet er af stor betydning. ProPlanning er værktøjet der gennem effektiv og fleksibel planlægning, hjælper virksomhederne med at nå disse mål.
Kontakt os hvis du ønsker mere information om ProPlanning.

