ProJob produktionsstyring

ProJob er et hovedmodul i ProMark til jobregistrering og dataopsamling i produktionen

ProJob er et standardmodul til varetagelse af jobregistrering og værkstedsovervågning for mellemstore og store produktions-virksomheder.

Papirbaserede systemer er dyre. I ethvert miljø, hvor medarbejderne skal rapportere personligt tidsforbrug, maskintid, mængder, status eller kvalitetsdata med et papirbaseret system, er der mulighed for at spare både tid og penge.

Med ProJob som en del af virksomhedens produktionsstyringsmiljø sikres korrekte data til:

  • kostprisfastsættelse
  • effektivitetsmåling  
  • produktivitetsmåling
  • vedligehold af standardtider
  • reduktion af spild
  • registrering af materialeforbrug
  • afvigelsesforklaring


ProJob kan med fordel anvendes i de fleste produktionsvirksomheder, hvadenten de har simple eller komplekse krav til dataindsamling.


ProJob er primært designet til den styk-producerende bearbejdningsindustri, der arbejder med:

  • enkeltstyksproduktion
  • batch- eller serieproduktion
  • 'repetitiv' produktion

ProJob kan også benyttes i den del af procesindustrien, hvor man kan henfører resourceforbrug, status- og mængderegistrering til et ordre- og operationsforløb.


ProJob er et on-line system. De jobregistreringer ProJob er sat til at opsamle fra den enkelte arbejdsplads, så som:

  • Forbrugt tid (f.eks. setup og runtid)
  • Ordre-/operationsstatus
  • Antal produceret el. kasseret
  • Forbrugte materialer
  • Kvalitetsdta (SPC)

rapporteres, valideres og beregnes on-line, og resultatet kan umiddelbart opdatere MPS-systemet. ProJob vil dække dit behov for datafangst både i dag og i fremtiden.

ProJob kan håndtere selv komplicerede algoritmer for tidsfordeling:

  • En operatør på flere operationer
  • Flere operatører på samme operation
  • Mandtid plus maskintid på operation
  • Lige tidsfordeling mellem operationer
  • Relativ tidsfordeling 

ProJob er et avanceret produkt uden begrænsninger i:

  • Ordre- eller operationsregisteret
  • Antal forskellige registreringsprofiler
  • Antal medarbejderkvalifikationer
  • Antal igangværende operationer
  • Antal årsager
  • Antal konti (tilstande)
  • Antal workcentre

Hvordan bruges ProJob?

Ordre og operationsoplysninger for de frigivne (released) ordrer duplikeres fra MPS-Systemet til ProJob databasen. De frigivne arbejdsordrer kan udskrives med en stregkode, der enten kan identificere ordren eller operationen. 

Når medarbejderen har identificeret sig over for registreringsenheden, vil han/hun blive bedt om at angive ordre- eller operationsnummer eventuelt ved indlæsning af stregkode.

JOB IND/UD kan indtastes ved brug af dataopsamlingsterminaler
via en PC i et standard netværk samt ved brug af bærbare håndterminaler.

Terminalens hovedfunktioner for ProJob-modulet er:

  • Job ind
  • Skift operationstilstand
  • (f.eks. fra setup til produktion)
  • Antalsrapportering
  • Status- og tilstandsskift
  • Forbrugte materialer
  • Kvalitetsdata
  • Job ud

De registreringer, som medarbejderen foretager, kan selvfølgelig rettes af den ansvarlige leder, men det er ikke muligt at slette medarbejderens registreringer; man kan kun gøre dem ugyldige i ProJob.

Den avancerede opsætning i ProJob giver mulighed for at validere operatørens registreringer og kræve årsagsangivelse ved afvigelser på:

  • Forbrugt tid kontra normtidsgrundlag
  • Registreret antal kontra planlagt antal
  • For høj kassationsprocent

Manglende kvalifikation hos operatør i forhold til krav for håndtering af maskine eller kvalifikation krævet for operation.

Derudover kan man ved benyttelse af PC-Mark registrering få direkte adgang til såvel elektronisk tegningsarkiv, operationsbeskrivelser, instruktioner eller videosekvenser, der f.eks. kunne vise korrekt montage, opspænding m.m.

Yderligere information

ProJobs undermoduler
Antalsregistrering. Med dette under-modul giver ProJob mulighed for, at den enkelte medarbejder kan registrere produceret og kasseret antal. Samtidig gives der mulighed for, at medarbejderen kan årsagsforklare eventuelle kassationer. 

Avanceret opsætning. Med dette modul er det muligt at få foretaget en række valideringer i forhold til såvel stamdata for operationen, som for de data der tidligere er registreret på ordren
Materialer til operation. Dette modul giver operatøren mulighed for at rapportere forbrugte materialer relateret til den igangværende operation. Forbrugte materialer kan valideres op imod en defineret varebørs i ProMark. 

Kanban ordreregistrering. Med udgangspunkt i den japanske Kanban teknik har Mark Product udviklet et modul, der gør det muligt at foretage decentral ordrebestilling fra den enkelte registreringsterminal. Modulet benytter et Kanban register, hvor alle Kanban kort kan oprettes, og modulet sikrer, at der kun er én bestilling aktiv pr. Kanban kort. Normale principper for jobregistrering kan benyttes for Kanban ordrer.

ProInfo -modulet giver grafisk oversigt over status på frigivet og igangværende operationer. Ordre og operationer kan nemt og hurtigt rettes/korrigeres fra samme oversigt. Der er endvidere mulighed for, at se hvilke ressourcer der er tilrådighed i de enkelte afdelinger.

Kontakt os hvis du ønsker mere information om ProJob

ProMark fordele

  • Optimal udnyttelse af maskiner, varer og personaeresourcer
  • indsamlede data rapporteres, valideres og beregnes online
  • Reducerede administrations-omkostninger


ProMark-moduler


Kontakt os

Kontakt os hvis du ønsker mere information om ProJob