Forside > produkter > Registreringsenheder > ProMark Mobile > Aktivitetsregistrering på pda
Job-/aktivitetsregistrering pÅ PDA
FLEKSIBEL REGISTRERING AF PROJEKT- OG AKTIVITETSTID VIA PDA – FOR ALLE MEDARBEJDERE UDEN ADGANG TIL PC
Medarbejdere, der arbejder offline eller på steder uden adgang til PC, kan nu også registrere deres aktiviteter i ProMark via PDA, og derved give det fulde grundlag for udregning af ’cradle to grave’-omkostninger på virksomhedens ydelser og produkter. Som udviklingen går, bliver flere og flere virksomheder tvunget til at øge deres reaktionstid, hvilket giver behov for rettidigt og opdateret overblik i virksomheden. Alle aktiviteter bør skabe værdi, uanset hvor og hvad medarbejdere foretager sig. |
![]() |
Med mobil aktivitetsregistrering i ProMark bliver nye dele af virksomhedens aktiviteter synliggjort og kan sammenholdes med budgetter/forkalkyler, samt med de aktiviteter, der foregår ”in-house”. Herved kan virksomheden få det fulde overblik over aktiviteter – og dermed omkostninger – i forbindelse med opfyldelse af en kundeordre. Der vil ikke længere findes ”sorte huller” i virksomheden, hvor der ikke er fuldt overblik over aktiviteter og omkostningerne dermed.
HVILKE BRANCHER HAR BRUG FOR REGISTRERING VIA PDA
Serviceorienterede virksomheder så som konsulenthuse, hvor implementering og service foretages eksternt, fx på kundens adresse, vil have stor gavn af aktivitetsregistrering via PDA. Det samme gælder fremstillings-virksomheder som foretager eftermontage, opstilling eller andre serviceaktiviteter i forbindelse med kundeleverancer.
Andre eksempler kunne være:
- Sværindustri, skibsindustri mv. hvor montage og konstruktion foregår fjernt fra bygninger med PC eller netværk.
- Sælgere eller repræsentanter som besøger kunder, måske uden god kommunikationsdækning.
- Distributionsvirksomheder med chauffører, hvis arbejdsplads er deres lastvogn.
- Servicevirksomheder som benytter sig af serviceteknikere.
ALLE MEDARBEJDERE KAN REGISTRERE
Enhver medarbejder med en mobiltelefon/PDA kan nu registrere hvad deres tid anvendes på – specifikke ordrer, aktiviteter, projekter eller forberedelse og service.
Registrering på PDA er lynhurtig og intuitiv, og data er straks tilgængelige for planlægning og opfølgning på kontoret.
Der er mulighed for at registrere:
- al arbejdet tid eller udelukkende projekttid
- løbende, som man skifter opgave, eller fx i en omgang sidst på dagen.
HVILKE PROJEKTER, JOBS OG AKTIVITETER ER TILGÆNGELIGE
De muligheder, medarbejderen får på sin mobil/PDA, er bestemt af data og opsætning i ProMark, og det kan være ordrer og operationer, løbende projekter og aktiviteter eller foruddefinerede faste aktiviteter.
HVOR ANVENDES DE INDSENDTE DATA
De registrerede data og tider lander i den kategori, de kom fra, dvs. på jobordrer eller projekter. Derfra kan de anvendes til fx interne udregninger af kostpriser, opfølgning på effektivitet eller ekstern fakturering.
KOMBINER MED TERMINAL, PORTAL MV.
Medarbejdere, der registrerer via PDA, er ikke udelukket fra brug af andre registreringsenheder så som terminal og ProMark Portal. Alle data indgår på lige fod, uanset hvilket medie der er anvendt til registreringen.
Yderligere funktionalitet til den mobile løsning:
Læs mere om brugen af den mobile løsning og den tekniske opbygning.


