06-01-2006
Carlsberg Danmark A/S indgår aftale med Mark Information
Carlsberg Danmark A/S har valgt at satse på dansk spidskompetence til beregning af tids- og ressourceforbrug. I første omgang skal 1.900 medarbejdere i Logistik og Supply Chain i Danmark benytte den nye løsning fra danske Mark Information.
Den danske IT-virksomhed Mark Information, som hjælper virksomheder med at opsamle nøjagtige tidstro produktionsdata, skal levere en løsning til beregning af tids- og ressourceforbrug til Carlsberg Danmark A/S. Carlsberg Danmark A/S har gennem nogle år anvendt Mark Informations løsning på Coca-Cola tapperierne i Fredericia, og det er på baggrund af erfaringerne herfra, at selskabet nu vælger at satse helhjertet på Mark Information.
Mark Informations løsning skaber overblik over medarbejderressourcerne og fungerer dermed som et stærkt planlægningsværktøj. Samtidig integrerer løsningen direkte med lønsystemet, så variable tillæg automatiseres.
Valget af Mark Information er for at sikre hurtigere og mere fleksibel datafangst og netop inden for tids- og ressourceplanlægning har Carlsberg valgt at satse på spidskompetence og målrettede løsninger.
- Vi har brug for en specialløsning, der har den funktionalitet, vi skal bruge til at optimere vores arbejdsprocesser. Mark Informations løsning er forberedt til integration med SAPs systemer, så vi forventer en enkel implementering. Vi har valgt Mark Informations løsning på grund af ProMarks brugervenlighed og stærke skalérbarhed, som betyder, at vi selv kan opdatere og vedligeholde løsningen, siger Lasse Geelmuyden, Lønningschef i Carlsberg Accounting Service Centre A/S.
Om Mark Information A/S
Mark Information er en af Europas førende udbydere af systemer til dataopsamling, job- og bemandingsplanlægning, projektregistrering, tidsregistrering samt adgangskontrol. Mark Information markedsfører to systemer under varemærkerne Brana og ProMark, som anvendes af mellemstore og store virksomheder i hele Norden. Kundelisten tæller blandt andet Arla Foods amba, Carlsberg Danmark A/S, Danish Crown, Rockwool A/S, Roug A/S, Brdr. Hartmann A/S, Odense Staalskibsværft A/S, H. Lundbeck A/S, Radiometer Medical A/S og SAS Technical Services. Mark Information har hovedkontor i Danmark og salgsselskaber i Sverige, Norge og England.
Link til artiklen bragt i Computerworld 6. januar 2006 (pdf) her
For yderligere information, kontakt venligst:
Steffen Meyer, administrerende direktør i Mark Information Danmark A/S, tlf. 4690 0056

