(Dansk)
.
Kundelogin
Få vores nyhedsbrev

Modtag aktuelle nyheder og vigtig viden om Workforce Management ca. en gang om måneden

Meneta

Meneta i overhalingsbanen med ProMark og SAP

ProMark leveres med standard plug & play integration til SAP og Lessor

Menetas bremsebagplader sidder på hver 6. bil i Europa. Konkurrenterne fra Øst får baghjul i mødet med Odensevirksomheden, som satser på kvalitet, leveringssikkerhed og kundeservice.

Meneta befinder sig på et marked i hastig udvikling. Knivskarp priskonkurrence fra nye aktører i Øst presser de traditionelle leverandører til automobilbranchen og tvinger dem til at finde nye måder at fastholde kunderne på. Meneta har fra start valgt at satse på høj kvalitet, sikker levering og målrettet kundeservice understøttet af en effektiv IT-platform. Valget er faldet på en løsning, som kombinerer ProMark, SAP og lønsystemet Lessor, og det har fra dag ét givet resultat i den Odensebaser­ede virksomhed.

Meneta i overhalingsbanen med ProMark og SAP

- De tre systemer passer perfekt sammen. ProMark leveres med standard plug & play integration til SAP og Lessor, hvilket satte os i stand til at implementere den samlede løsning på blot tre måneder. Implementeringen forløb uden påvirkning af den øvrige forretning, som kørte videre med produktion, logistik, leverancer og lønudbetaling, fortæller logistikchef Jesper Desmareth fra Meneta.

Toptrimmet produktion

Meneta er den femte største leverandør af bremsebagplader i Europa. Der ruller årligt 60 millioner bagplader ud af fabrikken i Odense, som er stærkt automatiseret.

- Markedsforholdende tvinger os til løbende at sænke priserne, og samti­dig skal vi være i stand til at tjene penge. Vores produktion er stærkt automatiseret og derfor ikke særlig løntung. Så det er faktisk ikke på lønnen vi konkurrerer, men snarere på vores evne til at drive produktionen smidigt og med et minimum af fejl. Vores mål er at reducere spiltid og fejlproduktion mest muligt, forklarer Jesper Desmareth.

ProMark var ifølge Jesper Desmareth et oplagt valg, da Meneta skulle finde et system til tidsregistrering og produktionsplanlægning. Virksomheden kunne også have valgt SAPs tids- og planlægningsmodul, men ProMark var væsentlig billigere, og da det samtidig uden problemer kunne integreres med SAP-systemet, var sagen afgjort.

- Opsamling af produktionsdata er nøglen til effektivisering og optimering i Meneta. Vi har valgt SAP som kernesystem og ProMark som støttesystem, og denne kombination sætter os i stand til at behandle data hurtigt og effektivt. Vi indhenter dataene fra ProMark terminalerne, som er placeret i fabrikken. Herfra kanaliseres de automatisk over i vores SAP-system og lønsystemet, hvor de ligger til grund for produktionsplanlægning, logistik, vedligehold, indkøb af råvarer og lønberegning, siger Jesper Desmareth.


”På lønadministrationsområdet har vi allerede høstet konkrete fordele. Godkendelsesprocessen hos værk­førerne er blevet stærkt forenklet, så de kun skal tage stilling til afvigelserne i den enkelte medarbejders normale arbejdsmønster. Men de vigtigste gevinster henter vi på planlægnings- og analyseområdet."

Jesper Desmareth
 logistikchef hos Meneta


Jobkortet følger medarbejderen

Den grundlæggende regel i Meneta er, at ingen kan være på arbejde uden at være tilknyttet en produktionsordre. For at skabe overblik over hvilke medarbejdere, der er tilknyttet hvilke ordrer, overføres alle ordrer automatisk fra SAP til ProMark. Når medarbejderne mø­der på arbejde, melder de sig som det første ind på et job på en af ProMark terminalerne. Denne kobling af medarbejder- og ordredata spiller en central rolle i Meneta, og danner grundlag for en lang række optimerings- og servicetiltag i virk­somheden:

- På lønadministrationsområdet har vi allerede høstet konkrete fordele. Godkendelsesprocessen hos værk­førerne er blevet stærkt forenklet, så de kun skal tage stilling til afvigelserne i den enkelte medarbejders normale arbejdsmønster. Men de vigtigste gevinster henter vi på planlægnings- og analyseområdet. I ledelsen har vi fået et fintmasket indblik i de faktorer, der påvirker driften. Vores beslutninger hviler i dag på et pålideligt datagrundlag. Det har styrket vores forandringsvilje og evne til at tilpasse os de dynamiske markedsvilkår.

Meneta overvåger produktionen

Fokus på planlægning og kundeservice

- Her i startfasen har vi koncen­treret os om at optimere produktionsplanlægningen og styrke effektiviteten. Via ProMark henter vi data, som fortæller os, hvordan produktionen har kørt, hvor mange enheder der er produceret, og hvor lang tid det har taget at producere den enkelte ordre. Foreløbig måler vi kun på stykantal, men vores ambition er, at vi også skal samle data op om kassationsprocenter, produktionsstop osv. Det vil give os et helstøbt billede af produktionsforløbet, hvor vi kan se årsagen til udsving og gribe ind over for fejl, forklarer Jesper Desmareth.

Ud over til produktionsplanlægning anvender Meneta også dataene fra ProMark til andre centrale formål. Et er beregning af træk på råvarelageret, som alene sker på baggrund af stykindmeldingerne i ProMark. Et andet område er logistik og kundeservice, som anvender dataene fra ProMark til beregning af leveringstider.

- Vi satser på god kundeservice, som er et stærkt konkurrenceparameter i vores marked. Vi har koblet ProMark sammen med vores logistiksystem, som fødes online med produktionsordredataene fra terminalerne.

På den måde har logistikmedarbejderne et tidstro billede af, hvor langt vi er med den enkelte ordre, så de altid kan give en nøjagtig status til vores kunder, uanset hvornår de ringer. Det er en vigtig service at kunne yde og et område, hvor vi klart distancerer os fra konkurrenterne, forklarer Jesper Desmareth.

Værktøj overvåges

Meneta har egen værktøjsproduktion og er således et skridt foran mange af sine konkurrenter, fordi både fremstilling og vedligehold af værktøj ligger internt. Også her er ProMark i spil og gør det muligt for Meneta at se værktøjernes vedligeholdsdata i sammenhæng med den øvrige produktion.

- Skal et værktøj til reparation gentagne gange, er det et signal til os om, at vi har et kvalitets­pro­blem. Dårligt værktøj påvirker jo dels vores produktionsflow, dels vores omkostninger. Vi tjener ingen penge på vedligehold, så også ud fra en økonomisk betragtning gælder det om at minimere dette område, forklarer Jesper Desmareth.

Han ser frem til at arbejde videre med ProMark og forventer at høste mange flere fordele, blandt andet på analyseområdet, hvor analyseværktøjet ProReport byder på nogle interessante muligheder for Meneta.

Tids- og jobregistrering hos Meneta A/S

Meneta anvender modulerne ProReport til analyse, ProManagement til planlægning, ProJob til ordreregistrering og ProTime til komme/gå registrering. Modulerne er implementeret på fire terminaler, som er opstillet i de fire produktionsafsnit. ProMark er også implementeret i Menetas datterselskab MAST.

Meneta valgte ProMark i forbindelse med en større systemud­skiftning, som også omfatter SAP og lønsystemet Lessor. IT-omlægningen kom i kølvandet på, at Meneta blev overtaget af amerikanske M.A.T. Group, som anvender SAP i hele koncernen.

ProMark afvikles på en server hos Meneta i Odense, mens SAP-systemet driftes på en server hos Menetas amerikanske ejere i Chicago. Integrationen mellem de to systemer foregår uden problemer via internettet. Når en ordre afsluttes i Odense, overføres dataene automatisk til serveren i USA og er straks tilgængelige for ledelsen.