(Dansk)
.
Kundelogin
Få vores nyhedsbrev

Modtag aktuelle nyheder og vigtig viden om Workforce Management ca. en gang om måneden

Jydsk Aluminium Industri

Fra persillehakker til højspændingsmaster

Jydsk Aluminium Industri (JAI) er en utraditionel virksomhed. Vækstrater i Formel 1-klassen drives frem i en flad, effektiv organisation, hvor en ung, handlekraftig kvinde står i spidsen for dataopsamling i den stærkt automatiserede produktion.

JAI-ånden gør os stærke

Birgitte Butzkowskys hjerte banker for dataopsamling, for netop data er nøglen til indsigt og handlekraft i et stærkt konkurrence­præget marked. Hos JAI i Herning er Birgitte Butzkowsky ansvarlig for opsamling af data omkring medarbejderes tid og jobtype. En praktisk tilgang til styringen af virksomheden, har banet vejen for en imponerende effektivitet.

JAI var oprindelig en familieejet virksomhed, og i dag er familien fortsat stærkt repræsenteret i ejerkredsen. Samtidig har JAI mange medarbejdere, der har været med i mange år, og det er med til at fastholde og styrke den særlige JAI-ånd. Kombinationen af gamle og nye medarbejdere giver en god bredde både på viden, erfaring og nytænkning, og det gør virksomheden stærk.

Kvaliteten sikrer konkurrenceevnen

JAI klarer sig rigtig godt i den globale konkurrence mod leverandører i et helt andet prisleje. Årsagen til dette kan findes i virksomhedens satsning på og investering i spidskompetencer. Den viden, JAI har om aluminiumsstøbning, er opbygget gennem et halvt århundrede, og den er en vigtig parameter for at kunne producere emner af god kvalitet. Knowhow kombineret med fokus på udvalgte branchesegmenter og komplekse emnetyper, gør, at JAI ikke ret ofte er i direkte konkurrence med de prisbillige leverandører fra Østeuropa og Fjernøsten. Kvalitet og leveringssikkerhed er særdeles vigtige for virksomhedens kunder.

Jydsk Aluminium Industri - Birgitte Butzkowsky

"Dataopsamlingen i ProMark har stor betydning i virksomheden, fordi det sætter os i stand til at følge tæt op på vores planlægning. Tidligere var vi over et døgn forsinket med data til planlægningen, men nu foregår alt i realtid."

Birgitte Butzkowsky
 Jydsk Aluminium Industri


Koncentreret fokus på dataopsamling

Automatisering og effektivisering spiller en vigtig rolle for JAIs succes, både i produktionen og administrativt. Tiltag med robotter og samling af processer har spillet en stor rolle i forhold til at udnytte operatørernes tid optimalt samt at spare intern transport.

Den administrative investering i ProMark blev foretaget i 2006 i forbindelse med, at JAI skulle i gang med elektronisk dataopsamling. Tidsregistrering har været hverdag på JAI i mange år, men foregik med papir og blyant.

"Da vi skulle i gang med at indføre elektronisk dataopsamling, var vi nødt til at have online adgang til alle produktionsdata, og samtidig ville vi gerne bruge tiden i produktionsrapporterings-afdelingen til opfølgning og sikring af datakvaliteten i stedet for indtastning af håndskrevne dagsedler", siger Birgitte Butzkowsky.

Der indledtes en dialog med Mark Information, og ProMark kom i spil. For JAI har dette været en meget positiv oplevelse. Kvaliteten af tidsregistreringerne er blevet væsentligt bedre, og der opleves en betydeligt bedre opfølgning på hver enkelt produktionsordre med et nøjagtigt overblik over de samlede omkostninger – både tids- og materialeforbrug. Det sætter virksomheden i stand til at beregne kostpriser mere reelt, således at man er sikker på at tilbyde den korrekte pris til kunderne.

Automatisering og effektivisering spiller en vigtig rolle for JAIs succes


Realtidsplanlægning og ROI

Den rent administrative besparelse, der blev opnået med ProMark, kunne hurtigt registreres i den smidige håndtering af medarbejderantallet. Ifølge Birgitte Butzkowsky havde det ikke været muligt uden ProMark. Tidligere havde JAI 150 medarbejdere, som leverede håndskrevne dagsedler. Nu er der 270, uden at det har kostet ekstra ansættelse af administrativt personale. Der er langt færre fejl, og antallet af forespørgsler til lønsedler er faldet mærkbart, fordi datakvaliteten er blevet væsentlig forbedret.

"Det er svært direkte at sætte kroner og ører på resultaterne, men dataopsamlingen i ProMark har stor betydning i virksomheden, fordi det sætter os i stand til at følge tæt op på vores planlægning. Tidligere var vi over et døgn forsinket med data til planlægningen, men nu foregår alt i realtid, og det er et stærkt værktøj i forhold til den løbende effektivisering og optimering. Samtidig skal man ikke underkende betydningen af den frihed, som den elektroniske tidsregistrering giver værkførerne. De kan selv tjekke fraværsoversigter m.v. uden at være afhængige af andre", udtaler Birgitte Butzkowsky.

Den rent administrative besparelse, der blev opnået med ProMark, kunne hurtigt registreres.