(Dansk)
.
Kundelogin
Få vores nyhedsbrev

Modtag aktuelle nyheder og vigtig viden om Workforce Management ca. en gang om måneden

Integrerede globale IT-løsninger

Hvad har virksomheder som Lego, SAS, Carlsberg og Aker Kværner til fælles? De opererer alle i den globale økonomi og forsøger at harmonisere og standardisere deres IT-løsninger

Mark Information oplever i disse år en kraftig vækst og efterspørgsel fra store internationale virksomheder, som i højere og højere grad ruller centraliserede og harmoniserede IT-løsninger ud til alle deres lokale enheder. Et godt eksempel på denne trend er Aker Kværner med produktionsfaciliteter over hele verden og en omsætning på 13 milliarder kr.

Aker Kværner supplerer SAP med job- og tidsregistrering i ProMarkSom for så mange andre virksomheder i denne størrelse er SAP de-facto-standarden inden for ERP, dvs. virksomhedens centrale forretningssystem. Men som ligeså mange andre virksomheder i denne størrelse har man suppleret det centrale virksomhedssystem med specifikke og målrettede løsninger inden for udvalgte nicheområder. Et af disse områder er job- og tidsregistrering, hvor valget er faldet på standardapplikationen ProMark.

”I kraft af vores lange erfaring med integration til netop SAP samt vores SAP-certificerede system, bliver Mark Information ofte det ”lette valg”, når virksomheder ønsker at tilføre realtids dataopsamling og beslutningsstøtte til den eksisterende SAP-løsning”, udtaler Steffen Meyer fra Mark Information og fortsætter:

”Virksomheder som Aker Kværner forsøger i højere grad end tidligere at udnytte de klare forretningsgevinster, der ligger i en harmonisering af centrale IT systemer. Derfor er det helt naturligt at Mark Information følger med fra et land til et andet som led i virksomhedernes globale IT strategi. I Aker Kværners tilfælde har vi nu installeret ProMark i Norge, Skotland, USA og Malaysia, og udrulningen slutter ikke der!”

Erik Engell - Aker Kværner”Vores set-up er globalt med mange produktionsenheder over hele verden. Det er vigtigt for os, at vi har standardiserede løsninger, som giver os hurtige og korrekte informationer om vores produktionsordre for at kunne udnytte vores produktionsenheder optimalt og derved højne leveringsevnen. Et real-tids datafangst system som ProMark tæt integreret med vores ERP-løsning bidrager til dette. At vi på samme tid også får kontinuerlige omkostningsoversigter er ren bonus i denne sammenhæng” udtaler Global proces-ansvarlig for Manufacturing i Aker Kværner Subsea Erik Engell.

 

Tilbage