(Dansk)
.
Kundelogin
Få vores nyhedsbrev

Modtag aktuelle nyheder og vigtig viden om Workforce Management ca. en gang om måneden

God dataopsamling giver øget produktivitet

Produktions- og industrivirksomheder har et fælles mål de kommende år: at øge produktiviteten. Norske Aker Solutions og GKN Aerospace fortæller hvordan de bruger dataopsamling til at øge produktiviteten og dermed lønsomheden

Nordiske produktions- og industrivirksomheder oplever øget international konkurrence. Aker Solutions – Subsea er underleverandør til olieindustrien, og oplever faldende oliepriser. Samtidig har de dele af deres produktion i Norge, et af verdens dyreste lande med hensyn til løn- og personaleomkostninger.

Steinar Gundersen, Aker Solutions Subsea”Vi er særligt udsat konkurrencemæssigt. Mange kigger mod øst for at få billigere priser på det vi leverer, og den konkurrence skal vi imødegå. Men det er muligt at operere effektivt i et højomkostningsland. Både BMW og Mercedes produceres i Tyskland. Det kræver blot tydelig fokus på effektivitet”, siger Manager, Information & Enterprise systems, Steinar Gundersen.

Hvordan gør I det?

”Vi må tænke effektivitet internt og udnytte ressourcerne bedre. Det gør vi blandt andet ved at anvende moderne IT-løsninger inden for Workforce Management, og bruge disse data aktivt”, fortæller Gundersen.

Med Workforce Management-værktøj registreres persontimer, maskintimer, fravær og afvigelser, således at ledere og medarbejdere har fuldt overblik.

Dataopsamling og Workforce Management

”For os er det derfor essensielt at have et godt værktøj til dataopsamling. Således kan vi se hvor vi har flaskehalse, fejl og andre muligheder for at skabe mere effektive processer”, siger Steinar Gundersen.

Aker Solutions Subsea anvender ProMark til datafangst. Her registrerer medarbejderne når de kommer og går, når maskiner starter og stopper og mere til. Opdaterede data anvendes til at justere undervejs, og så fodres SAP med data gennem integration.

Sjur Ulleberg, Planlægningschef i GKN AerospaceEn lignende løsning har GKN Aerospace, som producerer dele til fly. De har ofte tusindvis af ordrer i produktion på samme tid, og har brug for data for at skabe overblik.

”Vi anvender ProMark som en del af datafangsten ind i SAP, hvor vi hele tiden måler på lønsomhed. Og på baggrund af den information foretager vi justeringer for at blive bedre”, siger planlægningschef i GKN Aerospace, Sjur Ulleberg.

Der registreres hvor meget maskintid og persontid som medgår til alle operationer. Således har man altid overblik over forventet tidsforbrug.

”For dem der arbejder i produktionen, giver det bedre overblik fordi du kan se hvilket job maskinerne udfører netop nu, og hvilke job de skal udføre efterfølgende”, forklarer Ulleberg.

 

Effektiv håndtering af afvigelser

I produktionslokalerne hos Aker Solutions Subsea i Ågotnes er de gået endnu længere i bestræbelserne på at give alle fuldt overblik. Her har de produktionsplanen på storskærm i produktionen.

”Vi tror det skaber mere produktive medarbejdere og motiverer til at få tingene færdige. Ingen ønsker jo at se sig selv på storskærm som træg”, siger Steinar Gundersen.

I tilfælde af maskinstop eller der sker andre afvigelser fra produktionsplanen, kan de hurtigt omrokere ressourcer.

Aker Solutions produktion i Malaysia”Hvis en står og udfører et arbejde, og maskinen stopper eller materialer mangler, så kan vedkommende se på skærmen hvor der kan være behov for hans/hendes arbejdskraft, og hurtigt registrere sig over på andre opgaver. Der bliver også sendt en besked om afvigelsen, så den kan blive rettet op”, forklarer Gundersen.

På den måde arbejder de effektivt også ved afvigelser. Lige så effektive rutiner har de ikke på deres fabrik i Indonesien.

”Når en af maskinerne stopper der, så nedlægger maskinoperatøren arbejdet og stiller sig op i midtergangen. Chefen kigger så ind imellem ud over hallen, og når han ser nogen stå i midtergangen, går han derhen og spørger hvad der er galt”, beretter Gundersen.

Hvad bør man måle?

Hvad der bør måles via dataopsamling kommer an på virksomhedens mål, og disse mål kan ændres over tid.

”Da olieprisen var over 100 dollar, var hver bestilling vi modtog, som et «Formel 1-løb». Vores kunde havde fundet et oliefelt, og de ønskede at vi skulle producere dele til dem så hurtigt som overhovedet muligt, så de kunne hente olien op. Prisen var helt underordnet”.

”Nu er det andre tider: Nu er det et økonomiløb, hvor det vigtigste er at skære i omkostningerne og dermed i prisen. Det gør at vi må skifte fokus, og være mere optagede af lønsomhed”, siger Steinar.

Sjur Ulleberg og Olav Vik bag operatør,i GKN AerospaceI GKN Aerospace har lønomkostninger og maskintid altid været de vigtigste at måle.

”Det er selvfølgelig vigtigt i forhold til lønsomhed, men også i planlægningen. På den måde kan vi planlægge den fremtidige maskinbelastning, vedligehold af maskiner, allokering af ressourcer og så videre”, siger Ulleberg.

Realistisk planlægning

Operatør scanner kort til brug for ProMarkVed kontinuerligt at opsamle data om hvordan produktionen forløber, og mennesker og maskiner fungerer, får ledelsen et godt datagrundlag når de skal planlægge. Man kan samtidig visualisere disse data over produktionen i realtid, således at man arbejder med realtidsplanlægning.

”Hvis man har for lidt data at basere planlægningen på, bliver det nemt sådan at ledelsen lægger planer i en «drømmeverden». Det giver urealistiske forventninger, hvilket kan vække irritation både hos ledelsen og på gulvet”, fortæller Steinar Gundersen.

Med data som grundlag kan man styre mere effektivt eftersom «kortet så stemmer med terrænet».

”Når vi lægger planer i GKN, begynder vi altid med et øjebliksbillede: Hvordan ligger vi i dag, og hvor langt er delene kommet. Derudover kan vi, baseret på tidligere data, skønne den fremtidige udvikling og ressourceforbrug”, siger Sjur Ulleberg.

Indsamling og visualisering af data er lige vigtigt som lys og strøm

Aker Solutions begyndte med ProMark på værkstedet i Tranby, og anvender det nu på 9 forskellige lokationer i verden, både i værksteder og servicemiljø. De har outsourcet noget af produktionen til Indonesien og noget til Angola.

”Og nu skal vi installere ProMark på værkstedet i Angola. Når man outsourcer, er kontrol en stor udfordring, og dette tror vi vil give mere disciplin og dermed mere kontrol til os”, siger Gundersen.

Dernede har de fortsat manuelle procedurer. Det er længe siden de havde det i Aker Solutions i Norge.

”Hvis vi går mange år tilbage, så udfyldte vi alt på papir. Operatørerne skrev hvad de havde produceret, og så havde vi personer til at taste det ind. Og tre dage senere kunne du se hvad du havde produceret”, siger Gundersen.

I dag er processerne papirløse og automatiserede. Det registreres automatisk når du kommer og går, og hvad du laver i løbet af dagen. Når mennesker, maskiner og varer ikke opfører sig som planlagt, oprettes en afvigelse som en leder skal håndtere og/eller godkende.

”For at sige det lige ud: ProMark er lige så vigtig for os som lys og strøm. Det er det måleapparat vi bruger for at nå vores mål”, afslutter Steinar Gundersen.

Tilbage