(Dansk)
.
Kundelogin
Få vores nyhedsbrev

Modtag aktuelle nyheder og vigtig viden om Workforce Management ca. en gang om måneden

Er din virksomhed mere syg end dine konkurrenter?

I stedet for at betragte fraværsregistrering som en uoverskuelig administrativ byrde bør det ses som et middel til at forebygge syge virksomheder, der taber konkurrencekraft

2.400 danske virksomheder er pålagt indberetning af fraværsoplysninger til Danmarks Statistik, som påfører dem en stor administrativ byrde. I stedet for at betragte fraværsregistrering som en uoverskuelig administrativ byrde bør det ses som et middel til at forebygge syge virksomheder, der taber konkurrencekraft.

Det er fundamentalt vigtigt, at du ved, hvordan sygefraværet ser ud på din arbejdsplads – og ikke mindst, at du kender til udviklingen i fraværet.

Men du bør ikke kun læne dig op ad dit personlige kendskab til, hvordan sygefraværet ser ud. Det er en god idé, at virksomheden også har en samlet fraværsstatistik, så du løbende og let har adgang til det aktuelle billede på fraværet. Det giver også mulighed for benchmarking mellem afdelinger, hvorved du måske kan få øje på forhold, der har indflydelse på sygefraværet på afdelingsniveau.

Det kan være i både ledelsens og medarbejdernes interesse at holde øje med fraværet i virksomheden.

Overblik kan forebygge

En fraværsstatistik kan give et overblik over fraværsmønstre i virksomheden. Den kan give overblik over den enkelte medarbejders fravær, en afdelings fravær, de enkelte faggruppers fravær og hele virksomhedens fravær. Den kan også give et overblik over sammensætningen i fraværet.

  • Er der tale om sæsonfravær?
  • Er det bestemte dage fraværet ligger på?
  • Er fraværet spredt på de fleste medarbejdere eller er det få, der har fravær?

Overblikket kan være med til at igangsætte en dialog om arbejdsmiljøet, virksomhedskulturen og den enkeltes trivsel, og denne proces kan give virksomheden et overblik over, hvad man kan gøre for at forebygge fravær.

Fravær og nærvær

Oplysningerne fra fraværsstatistikken kan også være med til at igangsætte en dialog om fravær/nærvær og være med til at opbygge en kultur og politik om dette. Det kan i nogle tilfælde forebygge mytedannelse om fraværet og i stedet vende det til gode informationer om mulige forebyggelsestiltag, forslag til personalepolitikker og respekt for den enkelte medarbejder i forbindelse med sygdom og belastning.

Der sker ofte ændringer i fraværet, og dette kan følges tæt, hvis man laver fraværsstatistik. For virksomheden er det en meget hurtig måde at få informationer på om eventuelle arbejdsmiljøproblemer og mistrivsel, men det giver også en information om, hvornår det går godt i virksomheden, og om arbejdsmiljøet fungerer.

Hvis der er usikkerhed om, hvad der ligger til grund for tallene, kan det være en god idé at iværksætte en arbejdspladsvurdering eller en trivselsundersøgelse.

Formålet med fraværsstatistikker er dermed både at se mønstre i fraværet og at være et redskab til forebyggelse.

Hvad kan fraværsregistrering give virksomheden?

Hvad kan fraværsregistrering give medarbejderen

Tilbage