(Dansk)
.
Kundelogin
Få vores nyhedsbrev

Modtag aktuelle nyheder og vigtig viden om Workforce Management ca. en gang om måneden

Anvend de menneskelige ressourcer bedre

For de fleste virksomheder er de menneskelige ressourcer den vigtigste og dyreste ressource man har. Vi kan fylde bygningen med computere og servere, men uden mennesker er der intet

Planlægningen af ressourcebehovet og anvendelsen af materialer og maskiner er typisk styret af virksomhedens planlægningssystem, mens de menneskelige ressourcer ofte betragtes som en fast ressource.

Bemandingsplanlægning

Når man lægger en plan, er man fra start af klar over at planen aldrig vil holde. Man kan så spørge sig selv hvorfor så overhovedet lægge en plan, når den alligevel ikke er til at stole på? Den vigtigste grund til at lægge en plan er at man derved på et senere tidspunkt har et godt udgangspunkt for at improvisere ud fra de betingelser virkeligheden giver.

Planer bliver lagt ud fra nogle forudsætninger og forventninger til hvordan virkeligheden vil se ud i planlægningsperioden. De tanker og forudsætninger planlæggeren har gjort sig da planen blev lagt, gør det nemmere at forholde sig til de ændringer i forudsætningerne som virkeligheden bringer, og korrigere for uventede hændelser når planen skal føres ud i livet.

Bemandingsplanlægning i ProMark

Bemandingsplanlægning i ProMark sætter driftsledere i stand til at planlægge anvendelsen af medarbejderressourcerne ud fra en given produktionsplan.

Mellemlederen får mulighed for at:

  • Afstemme en produktionsplans behov for medarbejderressourcer med medarbejderplanen
  • Udjævne behovet for medarbejderressourcer mellem afdelinger
  • Lave kort- og langsigtede bemandingsplaner baseret på bemandingsbudgetter og behov for kvalifikationer
  • Formalisere og udgive medarbejderplaner

ProMark giver mellemlederen nogle muligheder for at planlægge og styre sine medarbejderressourcer i forhold til det ressourcebehov som planlægningssystemet angiver. Enten kan ressourcebehovet importeres fra planlægningssystemet til ProMark, eller man kan vælge at opsætte behovet manuelt.

Mellemlederen kan så sammenkøre ressourcebehovet med bemandingsplanen. På den måde kan man identificere ubalancer mellem planlagt behov og faktisk mødeplan og handle efter om der er overskydende eller for lav kapacitet.

Mellemlederen kan også beregne hvad en given mødeplan har kostet eller vil koste virksomheden.

rosteringBemandingsplanlægning kan afhængig af virksomhedens behov tage sit udgangspunkt i 1) de opgaver der skal udføres, 2) de maskiner der skal bemandes, eller 3) i de medarbejdere der er til rådighed. Hvilket udgangspunkt der er det rigtige at planlægge ud fra er op til en vurdering af den enkeltes situation.

  1. Hvis man planlægger ud fra de forventede opgaver der skal udføres, har man sædvanligvis en forventning om hvor meget der skal produceres. Enten baseret på historiske erfaringer, ordrebeholdningens størrelse eller andet
  2. Hvis maskinerne eller produktionslinierne er den knappe ressource og der skal sikres en hvis bemanding for at produktionen kan køre er udgangspunktet klart
  3. Hvis medarbejder-ressourcerne er det måske her man skal tage sit udgangspunkt i planlægningen af de øvrige ressourcer.

I en virksomhed eller organisation er planlægningsmetodikken i en afdeling ikke nødvendigvis god for en anden afdeling. Det betyder at hvis man vil konsolidere på tværs af virksomheden skal planlægningssystemet kunne håndtere de forskellige metodikker.

Uanset hvilket udgangspunkt starter man med at lave et grovbudget for bemandingen af en afdeling for en given planlægningsperiode. Jo tættere man kommer på planperioden eller i selve planperioden, øger man detaljeringsgraden i sin plan. Det kan være at man har behov for at specificere medarbejdere med nøgle-kvalifikationer der skal til for at produktionen kan fungere optimalt.

En nøje udarbejdet bemandingsplan giver mellemlederen overblik, aktualitet og den nødvendige detaljeringsgrad til at hun kan udføre sin ledelsesopgave bedst muligt. Det betyder at lederen i tilfælde af afvigelser fra planen, fx fravær af en medarbejder med nøglekvalifikation, hurtigt kan danne sig et overblik over situationen og ændre på sin bemanding således at den manglende medarbejder bliver erstattet med en anden med de tilsvarende kvalifikationer.

Man kan fx bruge bemandingsplanlægning til at udjævne medarbejderressourcerne på tværs af virksomheden. I stedet for at hver afdeling budgetterer med et fravær på eksempelvis 5%, kan man på tværs af virksomheden have et samlet fraværsbudget på 5%. Et fravær på 5% i en afdeling med 10 mand svarer til en halv mand-dag hvad man jo ikke kan regne med. Afdelingslederen kan enten vælge mellem permanent at have en mand ekstra på holdet eller risikere at være underbemandet. Hvis virksomheden i stedet opererede med en samlet pulje af fravær på 5%, ville man kunne udjævne fraværet i afdelinger gennem udlån af medarbejdere. Herved opnår virksomheden en slankere organisation uden at gå på kompromis med leveringssikkerheden.

Tilbage